
B67 og Bankivik forlænger sponsoraftalen
Bankivik fortsætter som hovedsponsor for den succesfulde futsal/fodboldklub i Nuuk, B67. Bankivik har været hovedsponsor siden 2022, og aftalen forlænges nu frem til maj 2027. Begge parter har været meget tilfredse med det gode samarbejde, og Bankivik er glade for at bidrage til det gode børne- og ungdomsarbejde, som B67 gør.
”B67 gør et rigtig godt arbejde med både at udvikle talenter, men også at gøre et stort og betydningsfuldt arbejde for lokalsamfundet, børn og unge. Der er også fodboldsskoler, arrangementet og andet, som bringer børn og unge sammen, og dette har vi et stort ønske om at støtte op om. Vi er glade for det gode samarbejde de sidste tre år og glæder os til de kommende to år”, siger Pia Holm Jensen i Bankivik.
Formanden for B67, Jimmy Holm Jensen og bestyrelsesmedlem Kim Holmgaard-Christensen glæder sig også over hovedsponsoratet, og at aftalen forlænges.
”Vi har været glade for at have en solid samarbejdspartner og hovedsponsor de sidste tre år. Vi er glade for støtten til alle vores futsal/fodboldhold, turneringer og arrangementer og vil klart gerne fortsætte med samarbejdet. Det er vigtigt for os at kunne skabe gode forudsætninger for trivsel og talentudvikling i B67, samtidig med at vi lægger vægt på socialt sammenhold i lokalsamfundet, og dette passer godt sammen med Bankiviks ønsker,” Siger Jimmy Holm Jensen, formand for B67 og Kim Holmgaard-Christensen, bestyrelsesmedlem.
Sponsoraftalen løber fra 2025 til 2027, hvor Bankivik er hovedsponsor for samtlige futsal/fodboldhold hos B67.