En dommers hammer ligger foran to store bøger

Bodeling, børn og ægtefællebidrag

Bodeling

Når et hjem skal deles i to, er der forskel på, om I levede sammen som ugifte samlevende eller om I var gift. Læs om de to alternativer herunder.

Ugifte samlevende

Når I som ugifte samlevende går hver til sit, beholder I som udgangspunkt hver især de værdier, som I bragte med ind i forholdet. I hæfter også hver især for den gæld, som I har optaget før eller under forholdet, dvs. den gæld der står i jeres navn.

Dét kan give udfordringer! Et klassisk eksempel er, at bilen står registreret i den enes navn, mens billånet i banken er optaget som et fælleslån, hvor begge hæfter for gælden. Det betyder i princippet, at den ene part har ret til at beholde bilen, mens den anden part ikke har ret til bilen men alligevel hæfter for halvdelen af gælden.

Hvis I ikke kan blive enige
Hvis I har boet sammen i mange år, er jeres økonomier – med stor sandsynlighed – viklet ind i hinanden. Da der ved en bodeling ikke gælder samme regler for ugifte samlevende som for gifte, kan det give problemer, hvis den ene af jer har betalt til alle udgifter, men ikke står registreret som ejer af f.eks. bil eller bolig.

I visse tilfælde er der mulighed for, at I som ugifte samlevende alligevel kan få hjælp til deling af boet hos domstolene.

I tilfælde af, at I ikke kan blive enige om bodelingen, anbefaler vi, at I kontakter en advokat, der vil kunne rådgive om jeres rettigheder og muligheder.

Gift

Er i gift, har I som udgangspunkt formuefællesskab. Det betyder, at I ved separation/skilsmisse skal dele det, I hver især bragte med ind i ægteskabet, med mindre I har aftalt særeje på hele eller dele af formuen.

For at kunne dele boet, skal I hver især opgøre jeres bodel. Det gør I ved at sætte beløb på, hvor meget I hver især ejer, og hvad I evt. har af gæld. Herefter deles boet på følgende måde:

Hvis begge ægtefæller ejer mere, end de skylder væk (positiv bodel), deler man, så hver får lige meget
Hvis den ene ægtefælle skylder mere væk, end vedkommende ejer (negativ bodel), så deler man kun den ægtefælles bodel, som er positiv. Bodelen deles lige mellem jer.
Er begge bodele negative, skal der ikke ske nogen bodeling. Hver ægtefælle beholder sine egne aktiver og skal betale sin egen gæld.

Hvis I har børn

Har I fælles børn, skal I, ud over at tage stilling til børnenes bopælsadresse og hvor længe de skal bo hos hhv. mor og far, beslutte, om I skal betale børnebidrag.

I bør ligeledes overveje, hvordan der skal betales for institutioner, fritidsaktiviteter, mobiltelefoner og tøj. Tag også en snak om børneopsparinger og udgifter til fremtidige store begivenheder som f.eks. konfirmation, udlandsophold og kørekort.

Læs om børnebidrag på sullissivik.gl

Ægtefællebidrag

Både mænd og kvinder kan søge om ægtefællebidrag ved separation eller skilsmisse.

Om der skal betales ægtefællebidrag afgøres i Rigsombuddet eller kredsretten. Hvor meget der skal betales fastsættes efter vejledende retningslinjer fastsat af Ankestyrelsens Familieretsafdeling, og der kigges blandt andet på jeres indtægt samt eventuelle udgifter til børnebidrag.