En ældre kvinde ligger syg i sengen

Sygdom

Sygdomsforsikring, tab af erhvervsevne-forsikring, ulykkesforsikring, invalideforsikring. Der er mange betegnelser for den type af forsikringer, der dækker som følge af sygdom, ulykke eller at kroppen bliver slidt ned. Men er de forsikringer virkelig så nødvendige? Svaret er helt klart ja – i hvert fald hvis du vil sikre dig selv, dine børn og din familie større økonomisk tryghed i hverdagen, hvis uheldet er ude.

Størst behov når man er ung

Behovet for forsikring er typisk størst som ung, hvor man har mange økonomiske forpligtelser i forhold til hus, familie og børn. At få tilkendt førtidspension kan være rigtig svært – og stort set umuligt som ung under 40 år. Det betyder, at mange vil opleve stor nedgang i indtægten, hvis de bliver syge og ikke kan passe et arbejde – og vi kan alle forestille os, hvilke konsekvenser det kan få at skulle undvære f.eks. 10.000 kr. om måneden i husholdningskassen. Efterhånden som man bliver ældre, falder behovet typisk i takt med, at gæld bliver afbetalt og børnene flytter hjemmefra – men det er selvfølgelig individuelt fra familie til familie.

Sikring af dig selv og din familie

Med de rigtige forsikringer sikrer du dig selv, dine børn og din familie større økonomisk tryghed, hvis uheldet er ude. For forholdsvis små penge kan du sikre dig en udbetaling frem til pensionsalderen i tilfælde af, at du bliver uarbejdsdygtig – både som følge af ulykke, sygdom eller at kroppen bliver slidt ned.
Ud over tab af erhvervsevne-forsikringer er det også vigtigt, at der er styr på livsforsikringer, forsikringer ved kritisk sygdom og evt. sundhedssikring, der sikrer hurtig behandling på privathospital. Og husk også at tænke forsikring af børnene ind i den forbindelse.

Jamen, jeg har styr på det!

Det er rigtig godt, hvis du allerede har sikret dig og gjort dig nogle overvejelser, hvis det værste skulle ske. Men vær f.eks. opmærksom på, at en del sygdomsforsikringer gennem obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kun kommer til udbetaling, hvis du bliver varigt syg eller tilkendt offentlig førtidspension. Det betyder, at mange bliver "snydt" for udbetalingen, eller udbetalingen kan være rigtig mange år undervejs. Få derfor gennemgået dine forsikrings- og pensionsforhold – det kan vi hjælpe dig med. Tiden er godt givet ud for din og familiens tryghed.

Pårørende til en alvorligt syg

Som pårørende til en alvorligt syg er der mange ting at tage stilling til. Og ud over at det er en følelsesmæssig svær periode, kan der også være økonomiske bekymringer, der skal håndteres. Vi står klar til at hjælpe jer igennem en svær tid og sikre, at detaljerne omkring økonomien forløber så problemfrit som muligt.

F.eks. er det muligt at etablere en fuldmagt, så du som pårørende får adgang til konti og Netbank. Du har også mulighed for at få et betalingskort til kontoen.

På sullissivik.gl kan du læse mere om jeres muligheder og rettigheder.

Husk også at tjekke med din arbejdsgiver, om der er nogle muligheder for at få fri til lægebesøg, pasning og pleje af en pårørende.

Læs også

En dommers hammer ligger foran to store bøger

Arv og testamente

Et nyt skud skyder op af den tørre jord

Livsforsikringer

Familie i nyt køkken med flyttekasse

Sælge bolig