Banknordiks bestyrelse har konstitueret sig
BankNordiks ordinære generalforsamling blev afholdt den 26. marts. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ben Arabo som be-styrelsesformand, og det blev endvidere besluttet, at der ikke skal udbetales udbytte for 2019.
BankNordiks ordinære generalforsamling blev afholdt som oprindelig planlagt, selvom det på grund af coronaviruset blev en noget anderledes generalforsamling end sædvanligt. Med henblik på at efterleve myndighedernes anbefalinger om at forebygge smittespredning med Covid-19 blev der lagt stor vægt på at begrænse generalforsamlingen så meget som overhovedet muligt. Fx var bestyrelsen ikke til stede, og mange aktionærer havde givet fuldmagt i stedet for at møde op.
Ben Arabo er ny bestyrelsesformand
BankNordiks bestyrelsesformand gennem de sidste 5 år, Stine Bosse, havde meddelt, at hun ikke ville genopstille, og derfor stod det inden generalforsamlingen klart, at der skulle vælges en ny bestyrelsesformand. Umiddelbart efter generalforsamlingen holdt bankens bestyrelse konstituerende bestyrelsesmøde, hvor den valgte Ben Arabo til formand og John Henrik Holm til næstformand.
”Jeg er glad for at være blevet valgt til bestyrelsesformand for BankNordik. Jeg ser frem til at være en del af at styrke og yderligere udvikle koncernens stærke position, og fremover løbende at forbedre konkurrencedygtigheden. At bevare styrke og konkurrencedygtighed er særligt vigtigt i tider som disse, hvor BankNordik har en meget vigtig rolle i at bistå sine kunder gennem den aktuelle markedssituation,” siger Ben Arabo, nyvalgt bestyrelsesformand i BankNordik.
Bestyrelsen i BankNordik består nu af:
Ben Arabo, formand
John Henrik Holm, næstformand
Barbara P. Vang, generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem
Jógvan Jespersen, generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem
Gunnar Nielsen, generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem
Hans Arni Bjarnason Thomsen, generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmed-lem
Kenneth M. Samuelsen, medarbejderrepræsentant
Dan Rasmussen, medarbejderrepræsentant
Alexandur Johansen, koncernrepræsentant
Der udbetales ikke udbytte for 2019
Det er svært at forudsige, hvilke konsekvenser COVID-19 kommer til at have på samfundet og BankNordiks forretning, og derfor er det i øjeblikket vanskeligt at vurdere de økonomiske udsigter for koncernen. Derfor mener banken ikke, at det er forsvarligt at udbetale 67,2 mio. kr. i udbytte som oprindelig planlagt. Derfor blev det på generalforsamlingen vedtaget, at der ikke skal udbetales udbytte for 2019.
På generalforsamlingen blev følgende besluttet:
- Bestyrelsens beretning om BankNordiks virksomhed i 2019 blev taget til efterretning
- Godkendelse af BankNordiks årsrapport for 2019
- Godkendelse af bestyrelsens forslag om ikke at udbetale udbytte for 2019
- Godkendelse af bestyrelsens forslag om valg af seks generalforsamlings-valgte bestyrelsesmedlemmer
- Genvalg af Barbara Pállsdóttir Vang, Jógvan Jespersen, John Henrik Holm og Gunnar Nielsen, samt nyvalg af Ben Arabo og Hans Arni Bjarnason Thomsen som bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
- Genvalg af P/F Januar og PricewaterhouseCoopers som bankens eksterne revisorer
- Godkendelse af bestyrelsens forslag til bestyrelseshonorar for 2020