Elev i BankNordik
2 år med skole og erhvervserfaring
Som elev i BankNordik gennemgår du en 2-årig uddannelse, som veksler mellem skoleophold og det daglige arbejde i banken. På skolen tilegner du dig kompetencer inden for flere forskellige finansielle arbejdsområder, mens du i dit daglige virke som elev i banken får mulighed for at bruge det, du har lært.
Løn og arbejdstid
Når du vælger at blive elev i BankNordik, får du både en bred og solid offentligt anerkendt uddannelse og løn under uddannelsen.
-
Det første år som elev er månedslønnen ca. kr. 15.400 plus pension
-
Det andet år som elev er månedslønnen ca. kr. 16.900 plus pension
Arbejdstiden som elev er 37 timer om ugen. Løn og arbejdstid er fastsat i henhold til overenskomsten mellem Pengeinstitutternes arbejdsgiverforening og Finansforbundet, som er det finansielle fagforbund. En nyuddannet assistent har en løn på ca. kr. 26.400 kr. pr. måned plus pension.
Videreuddannelse
Når du har afsluttet finansuddannelsen, forventer vi, at du videreuddanner dig på akademiuddannelsen. Herefter er der mange forskellige stillinger, som du vil kunne give dig i kast med. En moderne bank som BankNordik har brug for højtuddannede medarbejdere med specialer inden for privatkundeområdet.
Få en stor stemme i en mindre organisation
Bliv en del af en organisation med korte beslutningsveje, en ambitiøs vækststrategi og stærkt sammenhold.