Múte B. Egede på besøg i BankNordik
I sidste uge var Múte B. Egede, landsstyreformand, på sit første officielle besøg på Færøerne. I denne forbindelse besøgte han en række færøske institutioner og arbejdspladser.
BankNordik havde også æren af at få besøg af Múte B. Egede, da han sammen med den færøske lagmand, Bárður á Steig Nielsen, samt embedsmænd gæstede hovedsædet i Tórshavn. Landsstyreformanden og lagmanden fik bl.a. hilst på bankens grønlandske medarbejdere og ledelse, der var på Færøerne i forbindelse med den traditionelle medarbejderweekend, der med et par års mellemrum samler hele koncernen.
”Vi er meget glade for, at landsstyreformanden tog sig tid til at lægge vejen forbi BankNordik i sit ellers travle program. Vi er både en færøsk og grønlandsk arbejdsplads, og besøget understregede de mange forskellige bånd, der er mellem vores lande,” siger Turið F. Arge, forretningsdirektør i BankNordik, der havde fornøjelsen af at byde Múte B. Egede velkommen.
BankNordik blev grundlagt på Færøerne i 1906 og har siden 2010 også været en del af det grønlandske samfund, banken i dag rådgiver privatkunder og erhvervskunder i størstedelen af Grønland.